Sitemap    
   
  
S

Grundlovs-stævne 2015

Weekend-stævne med overnatning og fest

Igen i år laver vi Grundlovsstævnet som en del af DVBF's beach-tour, og vi kan dermed også i år tilbyde, at der kan samles points til det samlede DM i beachvolley.
 
Grundlovs-stævnet afvikles som altid som et weekend-stævne i weekenden, i år bliver det d. 6. og 7. juni - stadig med fest lørdag aften samt mulighed for overnatning ved banerne.
 
Forbundet har heldigvis i år lyttet til vores ønsker om at kunne tilbyde flere rækker á 8 hold. Samtidig har vi i år etableret en ekstra midlertidig bane. Derfor kan vi i år igen tilbyde fem rækker - 8 hold i hver række:
Herrer: 1. div. / 2.div.
Damer 1. div. / 2. div.
Mix

Forplejning

Under stævnet vil der være mulighed for at købe sandwiches, frugt, kager, slik samt drikkevarer i vores bod lige ved banerne.
Is kan købes i kiosken i forbindelse med Svømmecenteret.

Check-in

Der vil være mulighed for check-in ved bane-området fra fredag kl. 15.
 
Check-in skal ske senest få min. før kamp-start på første kamp.
Ved check-in skal desuden betales for overnatning ved banerne 30,- kr. pr. pers. pr. overnatning. (*Se eksemplet nedenfor.) Disse penge skal betales for at have adgang til Nordvestbadets faciliteter weekenden igennem, herunder adgang til toilet- og bade-faciliteter døgnet rundt, strøm til telt/campingvogn samt svømmebasinerne i deres åbningstider.
 
Møder et hold ikke op til kamp-starten følger vi de beskrevne regler herfor. Forbundets regler foreskriver desuden, at et hold udelukkes fra turneringen, hvis ikke det møder op til kamp-start. Da vores fysiske rammer gør, at dette er et stævne med små rækker, og vi derfor er mere sårbare overfor generelle udelukkelser, har vi dog tilladelse til at håndtere denne regel mere lempeligt. - Men i taber stadig jeres kamp efter vores beskrevne regler, hvis ikke i er der til tiden!
 
* Eksempel på betaling for faciliteter:
Beskrivelse Beregning Total
2 overnatninger for 4 spillere 4 x 2 x 30,- 240,-
2 overnatninger for 2 børn 2 x 2 x 30,- 120,-
Total   360,-
 

Festen

Festen arrangeres i vores fest-telt ved banerne. Der vil i den forbindelse være mulighed for at gå i bad i Nordvestbadets omklædningsrum efter kampene, og der vil også her være adgang til toiletter natten igennem.
 
Maden ved festen består i en grill-pakke, som er inkl. i fest-prisen på 125,- kr. pr. pers. Der bliver tændt op i grillen kl. 18.30, og man griller selv sin mad. Til grill-maden vil der være div. tilbehør som kartoffel-salat, alm. salat, sennep og ketchup.
Drikkevarer kan naturligvis købes hele aftenen.

Bassinerne er lukkede om natten

Bemærk venligst, at da festen afholdes på samme område som frilufts-badet, så skal det understreges, at bassinerne om natten er tildækkede med pressenning. Det er derfor naturligvis ikke tilladt at bruge bassinenerne udenfor disses åbningstider, og det er desuden forbundet med llivsfare, da der er overhængende risiko for, at man kommer under pressinningerne og ikke kan komme op.
Uforsvarlig adfærd i forbindelse med bassinerne udenfor disses åbningstider er derfor udelukkende på eget ansvar.

Overnatning

I forbindelse med at stævnet afvikles over hele weekenden vil der være mulighed for at slå telte op til overnatning ved banerne. Overnatning med campingvogn er også muligt.
Bemærk at der ved overnatning skal betales 30,- kr. ekstra pr. pers. pr. nat.
 
Der kan overnattes fra fredag til lørdag og lørdag til søndag.
Bane- og telt-området vil være tilgængeligt fra fredag eftermiddag kl. 15.

Morgenmad

Der vil igen i år desuden blive arrangeret morgenmad både lørdag og søndag. Dette kræver dog i år, at man skriver sig op på forhånd til dette aftenen forinden samt betaler et mindre beløb for dette pr. morgen.
Prisen for morgenmad bliver 20,- kr. pr. pers. pr. morgen.

Toilet og bad

I forbindelse med overnatningen vil der, som ved festen, være adgang til toiletter m.v. igennem Nordvest-badets omklædningsrum.
Udgiften til overnatning går til Nordvestbadets udgifter ved at holde deres faciliteter åbent natten igennem.

Strøm

Der vil være strøm til evt. camping-vogne, camp-lets og evt. andre behov. I skal dog selv sørge for passende forlænger-ledninger, hvillket nemt løber op i 50 m. eller mere.
Stævnet afvikles på Svømmecenter Nordvest i Silkeborg, hvor vi har 4 gode baner til rådighed.
 
Nordvestbadet
Adressen er:
Svømmecenter Nordvest
Nylandsvej 80
8600 Silkeborg

Bad og toiletter i forbindelse med svømmehallen

Under hele stævnet er der adgang til svømmehallens bade og toilet-faciliteter. Indgangen hertil sker via området ved frilufts-bassinerne.

Adgang til svømme-bassinerne under stævnet

Der vil under stævnet være gratis adgang til at benytte det store udendørs 50m. svømme-bassin. Det lille bassin er desværre lukket i år pga. vedligeholdelse. Til gengæld kan der laves aftaler med livredderne om at åbne varmtvands-bassinet i en time eller to, så ungerne kan blive dyppet uden at få blå læber af det. - Men selvfølgelig bliver vejret jo fantastisk!
I tilfælde af dårligt vejr vil der også blive åbnet for adgang til det store indendørs svømmebassin.

Turnering

Vi henviser til turneringsplanen på forbundets hjemmeside, så snart den er klar.

Kamp-afvikling

For at fastholde traditionen om et hyggeligt lokal-stævne har vi fået lov til at lave et par afvigelser fra den måde, hvormed de store tour-stævner afvikles.
Først og fremmest betyder det, at kampene som udgangspunkt dømmes i god sports-ånd af holdene selv. Er man helt uenige om en bold, kan det som udgangspunkt afgøres med en ombold.
Untagelsen herfra er semi-finaler og finaler, hvor de påsatte dommer-hold skal dømme kampene.
 
Denne konstruktion benyttes, da vi har meget positive erfaringer med det. Da vi er et lille stævne med få hold i hver række, betyder ekstra dommer-opgaver (udover egne kampe), at holdene vil blive pressede tidsmæssigt, hvilket giver mindre tid til at slappe af, nyde at være til et lille lokalt beach-stævne - og evt. hoppe en tur i svømme-bassinet.

Der er stadig et dommer-ansvarligt hold

Kan to hold slet ikke finde ud af at afvikle en kamp på fornuftig vis, er der dog et dommerhold påsat hver kamp, og det vil i sådanne tilfælde stadig være dommerholdets ansvar at træde til og sørge for, at kampen afvikles fornuftigt og fair.
Hvis det ene af de to spillene hold forud for kampen insisterer på, at det er nødvendigt med dommere til kampen, har dommerne tilsvarende pligt til at afvikle hele kampen.
 
Dommer-holdet er derfor altid forpligtet til at være tilgængelige under kampens afvikling, også selvom de ikke dømmer kampen. Bliver der brug for dem i løbet af kampen, og de ikke er tilgængelige, svarer sanktionerne til forbundets regler for udeblivelse fra en dommer-opgave.

Stram tidsplan

For at kunne overholde den stramme turneringsplan afvikles kampene efter følgende regler ved forsinkelser:

Udeblivelse / Forsinket fremmøde

Hvis en kamp er forsinket pga. en anden kamp, som først skal færdigspilles, så startes kampen, så snart der er mulighed for det.
 
Hvis et hold ikke er klar til kamp-start jf. turneringsplanen, så gælder følgende regler:
Over 10 min. for sent --> 1.sæt tabt.
Over 20 min. for sent --> Hele kampen tabt.

Opvarmning

Da forbundet i år har fundet en turnerings-struktur, som også passer bedre til vores lille stævne, følger vi i år de officielle regler for opvarmning.
Har man brug for yderligere opvarmning, skal det ske på græs-arealerne omkring banerne.

Tilmelding til Grundlovs-stævnet

Danmarks hyggeligste beachvolley stævne er for tredje gang en del af Danish Beachvolley Tour, og dermed points-givende til DM i beachvolley.
Da vi er et lille, lokalt og hyggeligt stævne, og ønsker at bevare denne ånd ved stævnet, henviser vi til, at du læser om stævne-afviklingen her.
 
Tilmeldingen til vores stævne skal igen i år ske via forbundets hjemmeside.

Tilmeldte hold

Du kan se de tilmeldte hold til stævnet på DVBF's hjemmeside for beachtouren.

Rækker

Vi har følgende rækker, du kan tilmelde dig i:
 
Herre: 1.Div. 2.Div.
Dame: 1.Div. 2. div.
Mix: Bredde  

Fest-tilmelding

Der er lukket for tilmelding til festen.
 

Priser

Vi har i år fjernet hold-udgiften fra tidligere år for at have adgang til faciliteterne i dagtimerne. Forhåbentlig bliver det dermed lidt lettere at på forhånd gennemskue, hvad der skal betales, når i ankommer til stævnet.
 
Stævnegebyr pr. hold 275,- kr.
Fest inkl. grill-pakke pr. pers. 125,- kr.
Overnatning i telt ved banerne pr. pers. pr. nat 30,- kr.
Fest pr. pers. (deltagelse først efter spisning)     30,- kr.
Morgenmad pr. pers. pr. morgen
(Morgenmad bestilles og betales lokalt)
20,- kr.
 
Morgenmad skal ikke betales forud men betales i stedet kontant, når det bestilles ved stævnet.
Betaling for adgang til faciliteter, fest og overnatning kan ske forud til vores konto:
Bemærk - Vi har skiftet konto til indbetaling siden sidste år.
Reg.nr.: 7173
Konto-nr.: 0001039344
Alternativt kan der betales kontant ved check-in lørdag morgen.
Stævne-gebyret betales ved tilmelding på forbundets hjemmeside.
 
- Husk at skrive en kommentar ved overførsel, hvem du betaler for. Ellers kan vi ikke identificere, hvor pengene kommer fra.
 
Reg.nr.: 9899
Konto-nr.: 3050146714
 
Beregn jeres udgifter
Vi har lavet en beregner, hvor i kan se, hvad jeres ekstra udgifter til stævnet bliver.
Antal personer som overnatter
Antal nætter til overnatning
Antal morgenmad lørdag
Antal morgenmad søndag
Antal personer med grillpakke til festen
Antal personer uden grillpakke til festen
- Bemærk at der først er adgang efter spisning ved festen.
 

Tilmeldte hold

Da Grundlovs-stævnet i år er en del af Danish Beachvolley Tour, og tilmeldingerne dermed foretages via DVBS beachtour hjemmeside, så kan tilmeldingerne også følges løbende på deres side.

Plakat

Silkeborg Grundlovs-stævne 2010
Klik her for at downloade plakaten i A3 format.

Sponsorer

Vi har i år fået støtte af en række sponsorer, primært i form af præmier til stævnet.
 
Farstad Optik Yerst Glas
Kvickly, Silkeborg Mørup Ure - Guld
Nordea Poul M
Nordea Sport24
Silkeborg Beachvolley | CVR: 38544381  | Tlf.: 20482012