Sitemap    
   
  
S

2019

Officielt tour-stævne

Grundlovs-stævnet er et weekend-stævne, hvor der spilles kampe både lørdag og søndag samt der vil blive afholdt fest i teltet ved banerne lørdag aften.
 
Som en del af beach-touren er det muligt at bruge Grundlovs-stævnet til at samle point til de efterfølgende stævner på touren.
Vinder du din div.-række på Grundlovs-stævnet vil dette give et wild-card til rækken over ved stævnet den efterfølgende weekend.
 
Grundlovs-stævnet afvikles i år i weekenden efter Grundlovsdag, dvs. 8. og 9. juni. Det vil være muligt at ankomme med telt eller campingvogn allerede fredag d. 7.
 

Forplejning

Der vil kunne købes frugt, mad, drikkevarer, kage samt slik både ved banerne om dagen samt ved festen om aftenen.

Weekend-stævne med overnatning og hygge lørdag aften

Igen i år laver vi Grundlovsstævnet som en del af DVBF's beach-tour, og vi kan dermed også i år tilbyde, at der kan samles points til det samlede DM i beachvolley.
 
 
Stævnet er tilbage i juni
Sidste år måtte vi midlertidigt flytte Grundlovs-stævnet til august.
I år er stævnet dog tilbage, hvor vi plejer at ligger - i starten af juni - weekenden nærmest Grundlovsdag.
Stævnet ligger således i år lørdag d. 8. og søndag d. 9. juni - som altid med mulighed for overnatning ved banerne.
 
Grundlovs-stævnet afvikles som altid som et weekend-stævne.
 
Lørdag aften stiller vi telt, grill m.m. til rådighed, så I har mulighed for at samles til lidt fælles hygge.
 
Igen i år igen tilbyder vi fem rækker - 8 hold i hver række:
Herrer: 2. div. / 3. div.
Damer 2. div. / 3. div.
Mix
 
Forbundet ændrede desværre i deres propositioner op til sæsonen 2018, så vi ikke længere har mulighed for at tilbyde 1. div. i herre-rækken.

Forplejning

Under stævnet vil der være mulighed for at købe sandwiches, frugt, kager, slik samt drikkevarer i vores bod ved banerne.
Is kan købes i kiosken i forbindelse med Svømmecenteret.

Check-in ved overnatning

Det er ikke nødvendigt at checke ind til stævnet, men for overnatning ser vi gerne, at I henvender jer i stævneteltet.
 
Ved check-in betales for overnatning ved banerne 30,- kr. pr. pers. pr. overnatning. (*Se eksemplet nedenfor.) Disse penge betales for adgangen til Nordvestbadets faciliteter weekenden igennem, herunder adgang til toilet- og bade-faciliteter døgnet rundt, strøm til telt/campingvogn samt svømmebasinerne i deres åbningstider.
 
* Eksempel på betaling for faciliteter:
Beskrivelse Beregning Total
2 overnatninger for 4 spillere 4 x 2 x 30,- 240,-
2 overnatninger for 2 børn 2 x 2 x 30,- 120,-
Total   360,-
 
Forbundets regler foreskriver, at et hold udelukkes fra turneringen, hvis ikke det møder op til kamp-start.
Vi har tidligere haft en blødere tolkning af denne regel qua vores stævnes størrelse og dermed større sårbarhed overfor udelukkelse af et hold fra hele turneringen. Selvom turnerings-strukturen generelt er kommet til at ligge tættere på vores struktur ved Grundlovs-stævnet håber vi stadig, som det lille stævne vi er, på at kunne fastholde en blødere linie end forbundets generelle linie.
- Men i taber stadig jeres kamp efter vores beskrevne regler, hvis ikke i er der til tiden!

Hygge lørdag aften

Fredag og lørdag aften stiller vi som altid faciliteter til rådighed til dem, som ønsker at benytte dem. Vi sørger for, at der står et telt med bord/bænkesæt, er lyst i teltet, og gasgrill ti rådighed, så I kan grille og spise i teltet. Desuden vil der være køleskab til jeres drikkevarer samt højtalere, så I kan sætte lidt musik på.
Vi håber, at I har lyst til at hygge jer sammen og skabe en god aften.
 
Det betyder, at
  • Vi forventer ikke at sælge drikkevarer fra baren, og musikken bliver begrænset til en mulighed for at afspille egen musik på et anlæg, vi stiller til rådighed.
  • Vi stiller stadig vores grills til rådighed, men i skal selv medbringe maden til festen.
  • Det koster ikke noget at deltage.
  • Der vil ikke være tilmelding til festen længere, da vi ikke skal bestille varer.
Der vil naturligvis være mulighed for at gå i bad i Nordvestbadets omklædningsrum efter kampene, ligesom der også vil også her være adgang til toiletter natten igennem.

Bassinerne er lukkede om natten

Bemærk venligst, at da fredags/lørdags-hyggen afholdes på samme område som frilufts-badet, så skal det understreges, at friluftsbadet desværre blev lukket for et par år siden. Der er ikke vand i basinet.
Tilsvarende er det heller ikke tilladt at klatre op i udsprings-tårnet.
Uforsvarlig adfærd i forbindelse med det tomme bassin er derfor udelukkende på eget ansvar.

Overnatning

I forbindelse med at stævnet afvikles over hele weekenden vil der være mulighed for at slå telte op til overnatning ved banerne. Overnatning med campingvogn er også muligt.
Bemærk at der ved overnatning skal betales 30,- kr. ekstra pr. pers. pr. nat.
 
Der kan overnattes fra fredag til lørdag og lørdag til søndag.
Bane- og telt-området vil være tilgængeligt fra fredag eftermiddag kl. 15.

Morgenmad

Vi arbejder stadig på at sikre en morgenmads-ordning lørdag morgen, sådan som vi har lavet tidligere. For dem, som overnatter fra fredag til lørdag må i selv sørge for morgenmad lørdag morgen. Vi kan bl.a. henvise til den Q8 station, som ligger ca. 500 m. fra banerne.

Toilet og bad

Under hele stævnet vil der være adgang til toiletter m.v. igennem Nordvest-badets omklædningsrum.
Udgiften til overnatning går til Nordvestbadets udgifter ved at holde deres faciliteter åbent natten igennem.

Strøm

Der vil være strøm til evt. camping-vogne, camp-lets og evt. andre behov. I skal dog selv sørge for passende forlænger-ledninger, hvillket nemt løber op i 50 m. eller mere.
Stævnet afvikles på Svømmecenter Nordvest i Silkeborg, hvor vi har 5 gode baner til rådighed.
 
Nordvestbadet
Adressen er:
Svømmecenter Nordvest
Nylandsvej 80
8600 Silkeborg

Bad og toiletter i forbindelse med svømmehallen

Under hele stævnet er der adgang til svømmehallens bade og toilet-faciliteter. Indgangen hertil sker via området ved frilufts-bassinerne.

Adgang til svømme-bassinerne under stævnet

Der vil under stævnet være gratis adgang til at benytte de indendørs svømmebassiner. Bassinerne udenfor er desværre lukket permanent.

Turnering

Vi henviser til turneringsplanen på forbundets hjemmeside, så snart den er klar.

Kamp-afvikling

For at fastholde traditionen om et hyggeligt lokal-stævne har vi fået lov til at lave et par afvigelser fra den måde, hvormed de store tour-stævner afvikles.
Først og fremmest betyder det, at kampene som udgangspunkt dømmes i god sports-ånd af holdene selv. Er man helt uenige om en bold, kan det som udgangspunkt afgøres med en ombold.
Untagelsen herfra er semi-finaler og finaler, hvor de påsatte dommer-hold skal dømme kampene.
 
Denne konstruktion benyttes, da vi har meget positive erfaringer med det. Da vi er et lille stævne med få hold i hver række, betyder ekstra dommer-opgaver (udover egne kampe), at holdene vil blive pressede tidsmæssigt, hvilket giver mindre tid til at slappe af, nyde at være til et lille lokalt beach-stævne - og evt. hoppe en tur i svømme-bassinet.

Der er stadig et dommer-ansvarligt hold

Kan to hold slet ikke finde ud af at afvikle en kamp på fornuftig vis, er der dog et dommerhold påsat hver kamp, og det vil i sådanne tilfælde stadig være dommerholdets ansvar at træde til og sørge for, at kampen afvikles fornuftigt og fair.
Hvis det ene af de to spillene hold forud for kampen insisterer på, at det er nødvendigt med dommere til kampen, har dommerne tilsvarende pligt til at afvikle hele kampen.
 
Dommer-holdet er derfor altid forpligtet til at være tilgængelige under kampens afvikling, også selvom de ikke dømmer kampen. Bliver der brug for dem i løbet af kampen, og de ikke er tilgængelige, svarer sanktionerne til forbundets regler for udeblivelse fra en dommer-opgave.

Stram tidsplan

For at kunne overholde den stramme turneringsplan afvikles kampene efter følgende regler ved forsinkelser:

Udeblivelse / Forsinket fremmøde

Hvis en kamp er forsinket pga. en anden kamp, som først skal færdigspilles, så startes kampen, så snart der er mulighed for det.
 
Hvis et hold ikke er klar til kamp-start jf. turneringsplanen, så gælder følgende regler:
Over 10 min. for sent --> 1.sæt tabt.
Over 20 min. for sent --> Hele kampen tabt.

Opvarmning

Da forbundet i år har fundet en turnerings-struktur, som også passer bedre til vores lille stævne, følger vi i år de officielle regler for opvarmning.
Har man brug for yderligere opvarmning, skal det ske på græs-arealerne omkring banerne.
Silkeborg Beachvolley | CVR: 38544381  | Tlf.: 20482012